Universal Robots Blog - Alt om samarbejdende robotter (cobots)

Ny teknologi afhjælper industriens hovedpiner

Written by Universal Robots | May 9, 2019 8:00:00 AM

HER ER 4 TING DU KAN GØRE SOM PRODUKTIONSCHEF

Udfordringerne står i kø i den danske fremstillingsindustri: Mangel på arbejdskraft. Risiko for overbelastning og nedslidning. Stigende krav til produktvarians og konkurrencedygtige priser og kort leveringstid. Bliv inspireret af, hvordan andre imødegår disse vilkår.

1. Arbejdsmiljø: Du kan fjerne manuelle løft

Hos Plus Pack i Odense udvikler og producerer man mere end 1.000 forskellige emballager i aluminium og plastik til fødevareindustrien. Her bruger man nu danskproduceret robotteknologi, en cobot fra Universal Robots, som kan løfte 10 kilo. Cobotten stabler aluminiumsemballage, som pakkes i kartoner og sendes til kunderne. Det er ensformigt og nedslidende arbejde, som førhen blev gjort med håndkraft af pakkeoperatører. De skånes nu for op til 350 gentagelser i timen, fortæller strategisk projektleder Bastian Fietje: "Robotarmen har reduceret antallet af manuelle løft med 145 kilo i timen. Vi er i forvejen blevet tildelt en grøn smiley af arbejdstilsynet for vores gode arbejdsmiljø, men vi søger altid efter innovative løsninger, der kan gøre det lettere for vores medarbejdere. Og det har vi i høj grad fået med UR10-robotten. Derudover har robotarmen også givet effektiviteten et løft. Medarbejdere i afdelingen kan nu bruge deres tid på mere specialiseret pakkearbejde og kvalitetskontrol. Plus Pack forsætter med at identificere og teste forskellige løsninger sammen med medarbejderne og forhandleren af UR-cobots i Danmark, BILA Robotics."

2. Konkurrenceevne: Du kan erobre større markedsandele og undgå reshoring

B-Loony er en specialiseret nicheproducent af kundetilpassede reklameprodukter som for eksempel burgerflag, flagdekorationer og balloner. Virksomhedens seks UR3-cobots har øget B-Loonys markedsandele ved at kunne være mere lydhør over for kundeønsker. Desuden har man formået at fastholde sin produktion på hjemmemarkedet. Nu producerer virksomheden godt 2 millioner meter flagdekorationer om året, og den har øget sin produktion af burgerflag fra 250.000 til 15 millioner om året. Medarbejdere arbejder side om side med cobots, der blæser balloner op, syr flagdekorationer sammen og samler kageflag. B-Loonys driftschef James Clephan søgte inspiration til produktionsoptimering på en industrimesse: Da jeg så den kollaborative UR3-robot i aktion, vidste jeg, at jeg havde fundet svaret. Alle vores produkter er kundetilpassede, og vi har begrænset plads i vores produktion, så det er vanskeligt at integrere traditionelle industrirobotter og sikkerhedsafskærmning. Jeg kunne imidlertid med det samme se, hvordan cobotterne kunne passe problemfrit ind i vores drift.

 

3. Gennemløbstid: Du kan frigive manuel kapacitet til flaskehalsene i din produktion

Størstedelen af Carlsbergs øl- og læskedrik- produktion til det danske marked er i dag samlet på bryggeriet i Fredericia, hvor 800 ansatte årligt producerer godt 6,5 million hl. To danske cobots håndterer op til 500 emballagekartoner i timen på en linje, der pakker flasker og dåser. Robotterne har frigivet næsten 50% kapacitet på linjen. Vores primære flaskehals er altid fyldningen af flaskerne og dåserne, fordi den proces ikke kan foregå hurtigere, uden at det går ud over produktet. Målet med robot-investeringen var at aflaste medarbejderne og forbedre deres arbejdsmiljø. Vi har en ambition om nul ulykker i Carlsberg, og her hjælper robotterne. Først og fremmest ved at automatisere en ensformig arbejdsopgave, som ud over en uhensigtsmæssig arbejdsstilling også indebar håndtering af en kniv og dermed en risiko for at skære sig, lyder det fra Senior Project Manager hos Carlsberg Fredericia, Thomas Kern Ruby. 

 

4. Fastholdelse & rekruttering: Du kan tilbyde medarbejderne mere attraktive jobs

En robotarm kan også skabe rum til mere spændende jobs. Det er lykkedes hos Mirit Glas i Vojens. Ikke alene har en samarbejdende robotarm resulteret i, at finishen på de store serier er mere ensartet. Medarbejderne har fået mere alsidige og udfordrende arbejdsopgaver – og det har givet et mærkbart stemningsløft i produktionen hos glasproducenten. Vi udvikler nye produkter i samarbejde med vores kunder, og vi vil hellere bruge vores medarbejdere til at tænke og udvikle end at lave ensidigt, gentaget og kedeligt arbejde. Det kan robotten gøre for dem, siger produktionschef Keld Lauridsen, Mirit Glas.