De udfordringer, producenter i Danmark står overfor, er velkendte. Løbende mangel på arbejdskraft, øgede omkostninger til råvarer og konkurrence fra udlandet har skabt en situation, hvor succes afhænger af produktivitetsforbedringer, så produktionen øges, uden at bemandingen forøges væsentligt. For at opnå dette er virksomhederne nødt til at tage fremtidens fabrik til sig og implementere automatisering som del af en Industri 4.0-strategi, så de kan holde trit med forbrugernes efterspørgsel.
Mange industrielle eksperter og ledere har argumenteret for, at fremtidens fabrik kræver en omfattende og dyr digital transformation, og kaster frit om sig med buzzwords som kunstig intelligens. For eksempel er Elon Musks Tesla-fabrik i Californien udstyret med smart automation, der bruger machine learning til hele tiden at forbedre processer ved at identificere problemområder. Mange andre store virksomheder har også fulgt denne digitale revolution ved at implementere en enorm mængde af automatisering i driften af fabrik og lager, herunder Ocado og JD.com. Men mange producenter, særligt små og mellemstore virksomheder med mindre drift og budgetter, finder dette overvældende og er usikre på, hvor de skal begynde, når de skal indsnævre feltet af robotteknologier og intelligente automatiseringsteknologier, der findes på markedet. Den research og tid, det kræver at filtrere de tilgængelige automatiseringsteknologier for at finde den korrekte og egnede teknologi og derefter vælge og forhandle med en række distributører, er enorm.
Men selvom automatiseringslandskabet ved første øjekast kan virke komplekst, er robotteknologi ikke noget at være bange for. Når små og mellemstore virksomheder søger at tage det første skridt ind i automatiseringen, kan de opnå mange af de samme fordele med en noget mere direkte tilgang. I virkeligheden bruger de mest succesfulde automatiseringsprojekter kun robotterne som et værktøj. Det er i de simple applikationer, robotter leverer reel værdi – hvor de ikke behøver at være uafhængige og tænke selv. I stedet skal de bare overtage nogle tidsfølsomme og besværlige opgaver, så deres menneskelige kollegaer kan udføre mere passende opgaver, hvor de kan føle sig gladere og mere værdsatte. At betragte robotter som værktøj på linje med andre ting, der øger effektiviteten og letter medarbejdernes arbejdsbyrde, er en god måde at introducere automatisering i en virksomhed.
Mange mennesker forsøger at vurdere investeringsafkastet af en investering i automatisering helt generelt i forhold til omkostningerne ved, at et menneske udfører det samme job. Men i samarbejde med BMW har forskere fra MIT påvist, at hold bestående af både robotter og mennesker er ca. 85% mere produktive end hold bestående af kun den ene eller den anden gruppe. Mindre fremstillingsvirksomheder bør overveje fleksible, kollaborative robotter (cobots) som et første – og mindre skræmmende – skridt ind i automatiseringsverdenen.
Disse fleksible og økonomisk overkommelige cobots, der vejer meget lidt og er nemme at programmere, spiller en afgørende rolle i at demokratisere robotautomatiseringen, så stort set enhver virksomhed hvor som helst kan bruge dem til at øge deres konkurrenceevne. Dette er især vigtigt for små og mellemstore virksomheder, hvor cobots kan tilbyde den fleksibilitet og de produktivitetsgevinster, der er nødvendige for at konkurrere med større konkurrenter. En af de vigtigste fordele ved cobots er, at de har et lille fodaftryk og ikke kræver sikkerhedsafskærmning – menneskelige medarbejdere kan trygt samarbejde med cobots. Dette er vigtigt for små og mellemstore virksomheder, idet implementering af cobots forårsager minimal forstyrrelse af arbejdet. I modsætning til industrirobotter, som kræver store omrokeringer af produktionsgulvet, kan cobots desuden placeres i det eksisterende fabriks-setup.
Mens nogle virksomheder mener, at fremtiden for produktionen er 'lights-out'-fabrikker (fabrikker, der kører døgnet rundt uden menneskelig medvirken), er menneskelig involvering på grund af efterspørgsel efter personlige og tilpassede varer nødvendig for at kunne producere de individualiserede produkter, tjenester og oplevelser, som forbrugerne efterspørger.
At bringe det 'menneskelige touch' tilbage i fremstillingsprocessen er vigtigt, og dette kan kun opnås ved at kombinere robotternes tekniske egenskaber og konstante gentagelser med de unikke færdigheder, som håndværkere og andre menneskelige specialister besidder. Mange opgaver, der udføres i produktionsanlæg, kan automatiseres, og at implementere en cobot sparer medarbejderne for at udføre en gentagen og tankeforladt opgave, som kan give skader og stor personaleomsætning. Og hvad der er lige så vigtigt: Når de repetitive og anstrengende opgaver overtages, frigøres der mennesker som kan udføre andre opgaver, der kræver tænkning og kreativitet, hvilket igen skaber arbejdsglæde og kan tiltrække nye medarbejdere. Til gengæld gavner robotten virksomheden ved at øge produktivitet, effektivitet og kvalitet. Producenter bør derfor blot se cobots som endnu et værktøj i værktøjskassen, der forbedrer arbejdet for deres medarbejdere.
En anden barriere for indførelsen af automatisering er frygten for, at robotter og andre teknologier skal overtage eksisterende medarbejderes jobs. Det er en kendsgerning, som ingen af parterne kan benægte: Nogle jobs vil gå tabt, men robotautomatiseringen står også for nettojobskabelse. De fleste undersøgelser af den robotbaserede automatiserings effekt på beskæftigelsen fokuserer på begrænsede geografiske regioner eller på arbejdskraftintensive industrier, der er stærkt afhængige af den type medarbejdere, som robotter let kan erstatte. Ifølge disse undersøgelser kan robotter kun forventes at have en væsentlig negativ virkning på visse typer af jobs – produktion og montagearbejde, hvor robotter undgåeligt vil erstatte menneskelige fabriksarbejdere, der udfører monotone, gentagne og belastende opgaver.
Men selvom robotter skulle gøre et bestemt antal montagearbejdere arbejdsløse, vil de skabe nye – og bedre betalte – jobs indenfor områder som programmering. Robotter vil i sidste ende medvirke til nettojobskabelsen, men der vil være tale om anderledes jobs. Desuden gør robotter det muligt for virksomheder i højomkostningslande at flytte dele af deres drift, der har været outsourcet til lavtlønslande, tilbage via ”re-shoring”, hvilket både bringer jobs tilbage og skaber nye. Når virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, vil de – sammen med deres leverandører og andre indbyrdes afhængige virksomheder – vokse og skabe nye arbejdspladser af alle slags. Dertil kommer, at disse cobots nemt kan omprogrammeres og påtage sig nye opgaver, efterhånden som virksomheden vokser. Når en virksomhed introducerer flere automatiseringsteknologier i deres drift, bliver deres cobots altså ikke overflødige, men indarbejdes let i nye processer, hvor der er mest brug for dem.
Derfor bør producenterne ikke blive overvældet af de mange smarte teknologier, der er til rådighed, og af den tankegang, at alle virksomheder har brug for at gennemgå en komplet og øjeblikkelig digital transformation for at overleve. At anskue cobots som et værktøj og integrere dem i eksisterende processer er den perfekte måde at begynde at implementere et automatiseringsprogram.