Universal Robots Blog - Alt om samarbejdende robotter (cobots)

Universal Robots afholder nyt webinar

Written by Michael Hjertebjerg, SDM | Apr 17, 2020 10:00:00 AM

UR afholder et spændende webinar 28. april med vores betroede distributører Technicon. Her får du indblik i de seneste tendenser inden for cobot-teknologien, og du kan forvente konkret inspiration til, hvordan du øger produktiviteten i din virksomhed.

Webinaret spiller sammen med, at vi hos Universal Robots har valgt en aktivistisk tilgang i kampen mod COVID-19. Vi mener, at det er afgørende, ikke blot for os selv men også for verden omkring os, at vi holder hjulene i gang, selvom coronaen raser.

Derfor har vi valgt at flytte en stor del af vores aktiviteter over på digitale platforme, så vi fortsat kan understøtte den gode interaktion mellem vores distributører og slutbrugere.

Vi håber derfor, at du vil følge med online og lade dig inspirere af nye teknologier, der kan gøre en forskel for din virksomhed.



Pick and place-løsninger gør en forskel
Webinaret vil blandt fokusere på såkaldte pick and place-løsninger, der aflaster medarbejderne for repetitive opgaver og boozter produktionshastigheden såvel som præcisionen i samlearbejde mv.

Jeg deltager selv med et indledende oplæg, hvorefter vores dygtige distributør tager over og viser dig, hvordan cobots på kort tid kan gøre en markant forskel for din virksomhed.

Technicon vil blandt andet sætte fokus på de særlige applikationer, du kan koble med din cobot og dermed opnå et skræddersyet match til netop din industri. Disse applikationer sikrer et hurtigt ROI, løfter produktiviteten og tilbyder hurtige skaleringsmuligheder – en stor fordel, når du først har oplevet, hvor effektive cobots kan være.

COVID-19 kan være anledning til nytænkning
Det er en særlig og udfordrende situation, som store dele af erhvervslivet står i. Hos UR kører vores almindelige produktion videre med stabil drift og soliditet i vores leverandørkæde. Men naturligvis under ændrede forholdsregler, hvor en stor del af de ansatte arbejder hjemme, og hvor udadvendte aktiviteter altså nu foregår virtuelt.

Samtidig har vi øje på - og forståelse for - de udfordringer, som store dele af erhvervslivet står over for. Vi håber derfor, at vores webinar kan tænde en gnist af inspiration i en særlig tid og måske være anledning til at nytænke eksisterende processer.

45 minutters inspiration - tilmelding og information 
Webinaret varer ca. 45 minutter. Der er tale om en intensiv session, hvor vi forsøger at give dig bedst muligt udbytte af din investerede tid.

Du kan regne med en god blanding af eksempler, opdateret viden og inspirerende oplæg.

Der vil naturligvis også være mulighed for at stille de robot-spørgsmål, du gerne vil have afklaret.

Jeg håber, at vi ses – webinaret kan naturligvis tilgås både fra arbejdspladsen eller hjemmekontoret, alt efter, hvor du befinder dig.

Se mere om Technicon her